GEMÜ-produktion og -kvalitet

Validerede produkter og certificerede fremstillingsprocesser

GEMÜ-produktion og -kvalitet

Næsten alle produkter udvikles og fremstilles hos GEMÜ.

Dermed er firmaets effektivitet og kvalitet velkendt og kan absolut garanteres. Handelsvarer gennemløber de samme processer og kvalificeres dermed til GEMÜ-standard.

Resultatet af de kvalitetssikrende foranstaltninger under hele udviklings- og fremstillingsprocessen hos GEMÜ viser sig i den løbende drift af anlæggene hos kunden: Ventiler, måleapparater og reguleringskomponenter arbejder sikkert, præcist og pålideligt i de pågældende applikationer.

De højeste produktkrav

GEMÜ-komponenter og -systemer opfylder i den forbindelse alle lovkrav og er godkendt og certificeret ud fra anvendelsesområde eller i overensstemmelse med en standardbestemmelse. Som eksempler herpå kan nævnes produktvarianter med DVGW-typeafprøvningsattest samt ventil-, måle- og styresystemer med 3A-, ATEX- eller FDA-overensstemmelsesattester.

Auditering af fremstillings- og kontrolprocesser

På verdensplan producerer GEMÜ seks steder. Her anvendes intern og ekstern knowhow til sammen med kunder og leverandører at implementere en procesarkitektur, der opfylder kravene. Fabrikker og fremstillingsprocesser er bl.a. certificeret i henhold til ISO 9001, ISO 14001, FDA og USP Class VI. 

Renrumsproduktion

På renrumsfabrikken i Emmen i Schweiz producerer og samler GEMÜ ultrarene ventil-, måle- og reguleringssystemer samt Single-Use-produkter og medicinalprodukter. Produktionen er certificeret i henhold til ISO 9001:2015 og ISO 13485:2016 og opnår en renrumskvalitet i overensstemmelse med ISO klasse 8 (in operation) samt GMP klasse C.