Der benyttes cookies på GEMÜ's websider. Når du bruger siden, erklærer du dig indforstået med dette. For at foretage personlige indstillinger skal du klikke her.

Single-Use-membranventil har etableret sig på markedet

Single-Use-membranventil har etableret sig på markedet

Verdens første regulerbare Single-Use-membranventil GEMÜ SUMONDO 

Verdens første regulerbare Single-Use-membranventil GEMÜ SUMONDO findes nu i flere varianter end før.

Firmaet GEMÜ, førende producent af ventilteknik til farmaindustrien, har med GEMÜ SUMONDO etableret den første regulerbare Single-Use-membranventil på markedet. Produktserien består ud over en pneumatisk aktiveret variant også af en udgave med håndhjul til manuel aktivering. 

På grund af en stigende kundeefterspørgsel er porteføljen med de tilhørende ventilhuse nu udvidet. Produktfamilien forøges med en tredje membranstørrelse med endnu et effektivt medlem: Den hidtil største ventil af sin type med op til 1". Dermed kan man også betjene applikationer, som kræver både højere medieflows og nøjagtig regulering. 

Single-Use-ventilerne, som produceres og pakkes i renrum, opfylder alle krav til farmaceutiske processer. Men der er endnu flere anvendelsesmuligheder. For ventilerne er også en omkostningseffektiv og frem for alt sikker løsning i f.eks. forskningscentre og laboratoriemiljøer. Risikoen for krydskontaminering falder betydeligt, rengøringsarbejdet reduceres kraftigt, og anlæggets stilstandstid sænkes til et minimum. Netop ved mindre batches og hyppigere medieskift mærkes fordelene ved SUMONDO-ventilen hurtigt og kan dokumenteres på omkostningssiden.

GEMÜ Single-Use-løsningen overgår i mange tilfælde almindelige klemmeventiler. Regulerbarheden bliver meget mere præcis, og flowmængderne forbliver også konstante ved intensiv brug. Det gør det muligt for GEMÜ SUMONDO at implementere helt nye procesfunktioner i Single-Use-applikationer, som ikke kunne implementeres med almindelige systemer. Hertil hører processer ved blanding, dosering og fordeling af medier samt regulering af transmembrantrykket i et anlæg. Og dette sker altid præcist, reproducerbart og ved behov også automatisk – ved hjælp af en pneumatisk aktuator. Som alternativ findes naturligvis stadig den manuelle aktuator, som med et stabilt plasthåndhjul og definerbar vandring sørger for pålidelig åbning og lukning og nøjagtig indstilling af volumenstrømmen.

Det er let at formulere den grundlæggende idé bag SUMONDO-ventilen kort og klart: Et ventilhus til engangsbrug og en aktuator til gentagen brug. Med denne kombination skabes grundlaget for rentable processer med maksimal kvalitet. Instrumenteringen, der fås som ekstraudstyr, gør denne ventilløsning komplet og samtidig intelligent. F.eks. er det ganske enkelt takket være GEMÜ-modulsystemet at integrere forskellige stillings- og procesregulatorer.  

Hvis man ser på ventilens ydre, lægger man mærke til, at der er nogle nye tilslutningsstørrelser med forskellige tilslutningstyper til rådighed. De går fra 1/4" til 1" og fra clamp-tilslutning til slangestuds. Det åbner op for helt nye muligheder for driftsansvarlige for både nye, men især for eksisterende anlæg: En mere fleksibel udformning af anlæg og et bredere spektrum af regulerbarhed – med flowmængder fra 0,5 m³/h til 12 m³/h. 

Men ændringerne på ventilhusene findes ikke kun udvendigt – også indvendigt er der sket meget ved hjælp af innovative udviklinger, som brugerne nyder godt af: Den optimerede sædekontur og det modificerede membranmateriale sørger fremover for den velkendte, perfekte pasning, den maksimale tæthed og endnu længere tids anvendelse af ventilhuset.

Kravene til anlæggenes design øges også i fremtiden. Med GEMÜ SUMONDO har de driftsansvarlige for Single-Use-anlæg allerede nu en fremtidsrettet løsning til rådighed, som overbeviser med sikkerhed, kvalitet og effektivitet.