Den aseptiske reguleringsventil GEMÜ 567 BioStar control fås fra nu af med en nominel diameter DN25 og dermed op til en maks. gennemstrømningsmængde på 15 m³/h. Samtidig er udvalget af elektromotoriske drev til denne ventil udvidet.
For at udvide produktporteføljen af ventiler til hygiejniske, sterile og aseptiske processer med en meget præcis regulerings- og styringsventil har virksomheden GEMÜ, førende producent af ventil-, måle- og reguleringssystemer, for første gang udviklet en helt ny tætningsteknologi, der supplerer det velkendte aseptiske GEMÜ-ventilprogram. Med 567 BioStar control, som er baseret på GEMÜ PD-teknologien, har vi konstrueret en helt ny ventilgeneration, der er prædestineret til regulering af små gennemstrømningsmængder inden for medicinalteknologi, food og biotech.
Takket være PD-teknologien er drevets bevægelige dele hermetisk afgrænset fra produktområdet. Desuden muliggør denne hermetiske afgrænsning et skift af drevet med påført tryk uden at forurene mediet.
Ud over de allerede tilbudte varianter med manuelt og pneumatisk drev er der realiseret nye elektromotoriske varianter til markedet. Med en elektromotorisk variant af ventilen GEMÜ 567 BioStar control har vi udviklet verdens første realtime-reguleringsventil. På grund af kombinationen af PD-teknologi og el-drev udført i rustfrit stål er denne ventil førstevalget ved regulering af små mængder inden for det medicinaltekniske og bioteknologiske område, når der ikke skal bruges trykluft, eller der stilles særligt høje krav om præcision og hastighed. Takket være PD-membranens lange levetid (over 7 mio. omskiftninger), det vedligeholdelsesvenlige design og drevskift med foreliggende medie kan anlæggets driftstider forøges til et maksimum. Med udvidelsen af det nominelle diameterområde til DN 25 forstørrer GEMÜ nu kv-området opefter til ca. 15 m³/h.
Ventilen GEMÜ 567 BioStar control er beregnet til alle reguleringsprocesser inden for det hygiejniske og sterile område frem til aseptiske anlæg til medicinalteknologi, bioteknologi og fødevare- og drikkevareindustri, men også til industrielle processer og aggressive medier. Den er særdeles velegnet og helt ufarlig til olie- og fedtholdige medier som følge af PTFE-tætningssystemet. Ventilen er egnet til nøjagtig regulering af små mængder inden for medicinal- og levnedsmiddelteknik (mælke-, youghurt- og osteproduktion), farmaceutisk industri og kosmetikbranchen. På grund af det store antal kombinationsmuligheder for drev, bussystemer og styringer kan den også tilpasses til alle tænkelige processer frem til realtime-anvendelser, i overensstemmelse med kundernes krav.