Teknologivirksomheden GEMÜ, der ligger i den tyske by Ingelfingen, er blevet optaget i indekset over verdens førende virksomheder (Weltmarktführer-Index), der udarbejdes af universitetet i St. Gallen og det tyske "Akademie Deutscher Weltmarktführer".
WirtschaftsWoche har tildelt den ejerdrevne ventilspecialist GEMÜ WitschaftsWoche-kvalitetsstemplet "Verdens førende – Champions 2021" – og dét endda for femte gange i træk! Med dette stempel har WirtschaftsWoche belønnet GEMÜ for igen at være blevet optaget i indekset over verdens førende virksomheder (Weltmarktführerindex) i segmentet "Armaturer og automatiseringskomponenter: ventil-, proces- og styringsteknik til sterile processer".
Indekset over verdens førende virksomheder udarbejdes på baggrund af objektive kriterier og gennemsigtige udvælgelsesprocesser under videnskabelig ledelse af Prof. Dr. Christoph Müller på universitetet i St. Gallen i samarbejde med Akademie Deutscher Weltmarktführer (ADWM). Det økonomiske magasin WirtschaftsWoche hædrer på den baggrund hvert år 500 af verdens førende virksomheden inden deres respektive brancher i en specialudgave.
Som "Verdens førende - Champions" betegnes de videnskabelige virksomheder, der befinder sig på første- eller andenpladsen i det relevante markedssegment, er repræsenteret med egne produktions- og/eller salgsafdelinger på mindst tre kontinenter, har en årlig omsætning på mindst 50 millioner euro, og hvis eksportandel eller andel af udenlandske aktiviteter udgør minimum 50 procent af den samlede omsætning. Et andet vigtigt kriterium, som skal opfyldes, før man kan modtaget betegnelsen "Verdens førende - Champion", er, at virksomhedens (ejerskabs-)-ledelse har stamsæde i DACH-regionen.
Som ejerdrevet familievirksomhed med hovedsæde i Criesbach i Ingelfingen (Baden-Württemberg), 27 datterselskaber samt seks produktionsafdelinger i Tyskland, Schweiz, Kina, Brasilien, Frankrig og USA opfylder GEMÜ rammebetingelserne. Ud over at opfylde alle forudsætninger var især den førende teknologi og positionen som førende virksomhed inden for ventil-, proces- og styringsteknik til sterile processer afgørende for, at WirkschaftsWoche valgte GEMÜ og tildelte virksomheden WirtschaftsWoches kvalitetsstempel "Verdens førende – Champions 2021".
"I dette specielle og udfordrende år er vi meget stolte over at have modtaget betegnelsen "Verdens førende". Det viser os, at vi gør det rigtige, når vi lægger vægt på vores innovationskraft og individuelle kundeløsninger, samtidig med at vi investerer i digitale fremtidsløsninger", udtaler Gert Müller, administrerende direktør i GEMÜ-gruppen.