GEMÜ-gruppen

Ventil-, måle- og reguleringsteknik

GEMÜ-gruppen

GEMÜ-gruppen er en globalt førende producent af ventil-, måle- og reguleringssystemer til væsker, dampe og gasser. Når det gælder løsninger til sterile processer, er GEMÜ førende på verdensmarkedet. Ud over GEMÜ og de 27 datterselskaber indgår udbyderen af Identify- og Manage-løsninger inevvo solutions, Schloß-Hotel i Ingelfinger og vingården Ingelfinger Fass også i GEMÜ-gruppen. Dertil kommer merchandisefirmaet VIP Präsent og udbyderen af berøringsløst udstyr , som begge er den del af GEMÜ.

Oplev den nye GEMÜ-verden med alle dens facetter, GEMÜ-ånden og de trendtemaer, hvormed vi former fremtiden.

Globalt orienteret familievirksomhed i anden generation

Den globalt orienterede, uafhængige familievirksomhed blev grundlagt i 1964 af Fritz Müller og er med sine innovative produkter og de kundespecifikke løsninger på verdensplan en af de vigtigste adresser, når det gælder styring af procesmedier.

GEMÜ ledes som familievirksomhed i anden generation af administrerede direktør og medejer Gert Müller samt hans fætter Stephan Müller.

Innovationer og udmærkelser på samlebånd

De to direktører Gert Müller og Stephan Müller står for innovation og styrer GEMÜ ind i fremtiden. F.eks. har virksomheden i oktober 2018 med inevvo solutions grundlagt en startup-virksomhed, der udnytter de chancer, som digitaliseringen skaber, og videreudvikler og markedsfører Industrie 4.0-løsninger som f.eks. det RFID-baserede CONEXO-system.

Men også på produktområdet vidner udmærkelser som f.eks. "ACHEMA Innovation Award" om virksomhedens innovationskraft med hidtil ukendte uddannelseskoncepter, hvor man anvender egenudviklet Virtual Reality Training.

Mere end 2500 medarbejdere over hele verden

Virksomhedsgruppen beskæftiger i dag mere end 2500 medarbejdere, heraf over 1400 i Tyskland. Produktionen sker på seks lokaliteter: Ud over produktionsstederne i Tyskland producerer GEMÜ sine produkter i Schweiz og Frankrig samt i Kina, Brasilien og USA. Salget på verdensplan sker via 27 datterselskaber og koordineres fra Tyskland. GEMÜ er aktiv i mere end 50 lande på alle kontinenter via et fintmasket forhandlernetværk.

 

Kontinuerlig vækst

GEMÜ-gruppen vokser kontinuerligt og investerer regelmæssigt i virksomhedens fremtid. F.eks. tog man i 2013 i Kupferzell (Tyskland) et topmoderne produktions- og logistikcentrum i brug, hvor de verdensomspændende varestrømme samles, så der sikres hurtig levering til de europæiske kunder.

GEMÜ fik en ny organisering i 2017 under ledelse af den administrerede direktør og medejer Gert Müller. Med den nye organisering ud fra forretningsområder har virksomheden lagt en vigtig grundsten for endnu større kundenærhed og fortsat vækst.

Også den nye produktions- og administrationsbygning i Shanghai (Kina), som blev færdig i 2015, og centret for overfladeteknologi (OTZ) i erhvervsområdet Hohenlohe (Tyskland), som åbnede i 2018, vidner om investeringer i fremtidig vækst. Lige ved siden af bygges det ultramoderne nye GEMÜ-hovedsæde. Den nye administrationsbygning i Kupferzell (Tyskland) skal efter planen tages i brug i 2024.

Med nybyggeriet etableres der en moderne kontorbygning, som skaber yderligere synergier, giver medarbejderne et attraktivt arbejdsmiljø og tager hensyn til både den aktuelle og den fremtidige vækst.