På denne side præsenterer GEMÜ en kort oversigt over almindelige ventilprincipper og deres egenskaber.ventil, valg af ventil, vælge ventil, vælge ventiler, ventilprincip, ventilegenskab, ventilegenskaber, kemisk bestandighed, bestandighedslisteValg af enheder til metoder,
processer og driftsstoffer
I et anlæg eller rørledningssystem stiller de enkelte processer forskellige krav til armaturer og ventiler. Der findes derfor mange forskellige konstruktionstyper og varianter i verden. Anlæggets funktion, levetid og sikkerhed og ikke mindst den fremstillede produktkvalitet afhænger derfor især af det rigtige valg af ventil-, måle- og reguleringskomponenter.
Sådan finder du den rigtige ventil
derfor først foretages en nøje analyse af driftsparametrene. Den heraf følgende behovsprofil anvendes derefter til at vælge det optimale ventil- eller enhedssystem ud fra de varianter, der er til rådighed.
Analyse af krav til enheden
Analysen af kravene er opdelt i tre kategorier:
- de metode- og procestekniske krav
- påvirkningerne fra mediet
- de anlægstekniske krav
For ikke at tilsidesætte driftsparametre og krav og for om nødvendigt ikke at skjule økonomiske synspunkter er det en stor hjælp at skrive alle kriterier ned. Udvælgelsesskemaet kan også overføres til valget af andre komponenter som f.eks. pumper, filtre, sensorer osv.
De metode- og procestekniske krav
Kategori 1: Fastlæggelse af procesparametrene
- Drifts- og omgivelsestemperatur
- Driftstryk og tryktrin
- Volumenstrøm (Kv-værdi) og strømningshastighed
- SAndre ydelseskrav som f.eks. blanding, fordeling samt styrings- og reguleringsopgaver.
Ved fastlæggelsen af disse parametre er det vigtigt at tage hensyn til alle driftstilstande. Ofte fokuseres der kun på den egentlige proces. Driftssituationer som rengøring og/eller sterilisering af et anlæg forsømmes hyppigt. Og det på trods af at der kan forekomme helt andre driftsforhold, som belaster rørledningskomponenterne meget kraftigere end den egentlige drift af anlægget og muligvis påvirker funktion og levetid negativt.
Påvirkningerne fra mediet
Kategori 2: Fastlæggelse af medieparametrene
- Kemiske egenskaber (neutralt, aggressivt, eksplosivt)
- Mekaniske egenskaber (tilsmudsninger, partikler, bobledannelse, slidegenskaber, viskositet)
- Elektriske egenskaber (ledeevne, statisk opladende)
- Aggregattilstand
Driftsmedierne (fluiderne) skal altid undersøges for deres relevante fysiske og kemiske egenskaber. Derudover skal man huske at kontrollere for mulige vekselvirkninger som f.eks. mellem temperatur, tryk og koncentrationsafhængig aggressivitet. Desuden påvirker strømningshastigheden direkte mediets slidegenskaber (også partikelindhold) og/eller dannelsen af kavitation. Et andet, vigtigt spørgsmål, som altid skal besvares, er: Findes der kun dette ene driftsmedium, eller arbejdes der også med blandinger, rengøringsmidler, sterilisationsmedier eller andre tilsætninger? Selv de mindste mænger af andre, tilsatte stoffer kan påvirke materialernes og pakningernes levetid dramatisk.
De anlægstekniske krav
Kategori 3: Fastlæggelse af den eksisterende og/eller nødvendige anlægsteknik
- Nødvendig styrefunktion (manuel, pneumatisk/hydraulisk, elektromotorisk, magnetisk)
- Sikkerhedskrav (eksplosionsbeskyttelse, farlige flygtige stoffer, nødfunktion)
- Omgivende forhold (renrum, varmt/koldt, støvet, vibration, kemi, fugtigt, udendørs, saltholdige samt aggressive dampe => korrosionsfremkaldende, omgivende forhold)
- Eksisterende anlægsteknik (PLC, feltbus/kommunikationsinterfaces, styremedium)
- Overholdelse af standarder og regler
Ved et allerede eksisterende anlæg eller i allerede eksisterende lokaler skal der tages hensyn til mange forhold. Men også i nybyggeri kan forskellige parametre ligge fast på forhånd. Typiske eksempler er de installerede komponentaktuatorers styringsteknik (findes der tryklufttilslutninger eller ikke) eller anlæggets grad af automatisering (tilbagemelding / styring via PLC nødvendigt eller ikke). Også mobile løsninger, især inden for vandbehandling, bestemmer forskellige parametre, f.eks. kan der her normalt kun anvendes manuelle eller elektromotoriske aktuatorer.
Enhedernes teknik
Efter den nøjagtige analyse af kravene til enhederne og de lokale forhold kan der nu vælges fra et stort udvalg af enheder. Man skal her altid kontrollere, at udbyderen har et passende udvalg af produkter og varianter. Hvis dette ikke er tilfældet, er der altid fare for, at der anbefales en forkert eller uegnet enhed pga. en begrænsning. Tilbehør bør så vidt muligt komme fra samme produktprogram. Alternativer til dette er tilbehør, der allerede er gennemprøvet sammen med den pågældende enhed i et anlæg.
Optimering af det valgte armatur
Når ventildefinitionen er udført, bør der altid gennemføres endnu et trin. Mange ventilproducenter tilbyder ud over "standardudførelsen" yderligere underversioner, der så har en særlig god ydelsesprofil. GEMÜ tilbyder f.eks. af og til flere hus-/sæde- og aktuatorstørrelser til en tilslutningsstørrelse. På denne måde kan man bl.a. undgå uønskede fysiske fænomener som kavitation og reducere driftsomkostningerne. Man kan f.eks. ved at bruge mindre aktuatorstørrelser pga. en gunstig anvendelsesprofil spare energi under driften (stikord: overdimensionering)
Løsningsforslag
Ud fra driftsparametrene og anvendelsesforholdene fremkommer der som regel flere løsningsforslag. Den teknisk bedste variant af et armatur er her – ud fra vores erfaring – hyppigt også ofte relativt dyr. Derfor ser anlægsbyggere og -brugere også gerne på "second best"-varianten. Denne opfylder for det meste også alle krav, men kan have sine begrænsninger, når det gælder levetid og funktion.
Rentabilitetsberegning
Hvis man vælger det sidstnævnte "second best"-løsningsforslag, bør man altid på et senere tidspunkt kontrollere, om forslaget nu også virkeligt er rentabelt. Allerede hvis et materiale f.eks. er mindre bestandigt mod mediet, og ventilhusene skal udskiftes med korte intervaller (vedligeholdelsesomkostninger, montagetider), vil et skift til det andet, teknisk bedste materiale, kunne betale sig.