I den metalforarbejdende industri er kølesmøremidler og skærevæsker uundværlige til bearbejdningsprocesserne for at forhindre ændring af strukturen i værktøj og materiale. Ud over vand og olie består de af additiver, som f.eks. skumdæmpende midler, stabilisatorer, emulgatorer og tilsatte korrosionsbeskyttelsesmidler. For at kunne anvende kølesmøremidler i længere tid behandles og renses disse bl.a. vha. filtrering. Kølesmøremidler, der kan blandes med vand, kan ofte efter længere tids brug blive angrebet af bakterier og svampe, hvilket bl.a. gør sig bemærket i form af kraftig lugt og forringer kølesmørevæskens funktion. Derudover udgør dette en høj sundhedsrisiko for medarbejdere i produktionen.